Yin yoga er en selvkærlig meditativ praksis, hvor du vil opleve at blive mere rolig, tålmodig og nærværende, da det parasympatiske nervesystem aktiveres. Yin yoga foregår typisk siddende eller liggende og består af lange, dybe og blide bindevævsstræk, hvor stillingerne holdes i 3-5 minutter. Da yin yoga bygger på en funktionel tilgang til kroppen, handler det ikke om, hvordan det ser ud, men hvordan det mærkes og føles i kroppen, hvorfor alle kan være med uanset alder eller niveau.
Medbring gerne en ekstra trøje og nogle dejlige varme sokker.